Bofællesskabet Bistrup Have tilbyder udlejning af en familiebolig.
Her er vores største bolig, et enderækkehus med hjørnehave.
Bofællesskabet er for alle aldre og de forskellige generationer kan derfor bidrage til hinanden. Balance imellem privathed og fællesskab vægtes højt. I huslejen indgår leje af det smukke, gamle fælleshus på 360 m2, som kan bruges til alverdens ting.
Denne nybyggede bolig på 124m3, er 4V med 3 soveværelser med loft til kip, gennemlyst opholdsrum med køkken samt 2 bad/toilet. Der er fra alle boliger direkte udgang til egen have, hvilket giver mulighed for at følge sol og skygge, vejr og vind, kort sagt at følge med i naturen og i fællesskabet. Alle boliger er udført i kvalitetsmaterialer og indeholder: Kvalitetshvidevarer, køkken- og badmiljø, varmvands Quooker, Tarkett trægulve i rustik eg, klinker i entre samt fliser på badeværelserne.
Bistrup Have er udviklet som et moderne byggeri i smukke omgivelser. Det fine gamle hovedhus fra 1913 bliver til fælleshus, hvor beboere kan skabe forskellige aktiviteter såsom fællesspisning, kaffeslabberas og hyggestunder, men der er også mulighed for at etablere et yoga- eller fitness lokale, bordtennis, eller at leje gæsteværelser. Bofællesskabet vælger selv hvad og står også selv for driften af fælleshuset og fælleshave.
Boligområdet er kombinationen af nyt og gammelt, der møder hinanden. Der er både nybyggede boliger og ombyggede boliger i længerne til hovedhuset, men uanset hvilken bolig du vælger, er den udført i de bedste materialer og godt håndværk med alt hvad der hører til en topmoderne bolig. Der er både store rumlige familieboliger og lidt mindre boliger. I alt er der opført 22 boliger på lejebasis.