VELKOMMEN TIL BINDSLEV
\- Hyggelige rækkehuse i mindre by
Boligerne
Badeværelserne er belagt med lyse klinker på det opvarmede gulv og der er
fliser i brusenichen. Køkkener er holdt i hvide elementer med en smuk
bøgekant. På gulvene ligger der bøgeparket og der er faste skabe i værelserne.
Fra stuen er der udgang til terrassen.
_Forbrug: Vand er indeholdt i huslejen. Varme og el afregnes direkte med
forsyningsselskabet._
\- Hyggelige rækkehuse i mindre by
På Vandværksvej i centrum af Bindslev ligger 10 ældrevenlige rødstensrækkehuse
i ét plan fra 1994 og på Nørgårdsvej finder vi de hyggelige ældrevenlige
gulstensrækkehuse, som er opført i 1968 og renoveret i 2002. Boligerne har et
rigtig godt lysindfald. Begge steder er der fælles græsarealer, og på
Nørgårdsvej kan kaffen nydes ved de opstillede bordbænkesæt.
Nærområdet
\- Alt i gåafstand
Bindslev har, med sine omkring 1100 indbyggere, alt hvad der skal til i det
daglige. Der findes både special- og dagligvarebutikker inden for gåafstand,
og byen har et aktivt idrætsliv. Vest for byen i et naturskønt område ved
Uggerby Å ligger Bindslev Gl. Elværk, et af Danmarks ældste vandkræftværker,
som stadig er i drift. Her er der mulighed for at tage børn og børnebørn med
på legepladsen og nyde medbragt kaffe. Turen til kysten kan gøres på under 10
minutter i bil, og der er ca. 20 km til Hjørring.
Særlige kriterier
Boligerne som ligger på Vandværksvej udlejes gennem Hjørring Kommune.