Boligen ligger i Boligforeningen Ringgården i Lystrup i udkanten af et stort boligområde med ro, luft og åbne vidder. Dette rækkehus er i et plan, har niveaufri adgang og består af entre, køkken/alrum, badeværelse og to værelser. Til hver bolig er der en stor træterrasse med adgang fra køkken/alrummet, og i forlængelse heraf er det muligt for beboerne at etablere egen have.
Bebyggelsen er fra 2010 og består af 40 rækkehuse i ét plan. Boligerne er opført af præfabrikerede træelementer og beklædt med henholdsvis træ og pudsede facader. Det er lavenergiboliger med høj isoleringsgrad, lavenergivinduer, udnyttelse af passiv solvarme, LED belysning m.v.
Det er tilladt at holde maks. én indekat.
Boligerne har køleskab og opvaskemaskine.
Vaskemaskine og tørretumbler medbringes selv – der er klargjort installationer til dette på badeværelset.
Der er adgang til fælleshus, grønne områder med lille sø og en legeplads fælles i Lærkehaven.
Varme betales a conto, hvor der aflæses og laves en opgørelse en gang om året. Vand og el betales direkte til leverandørerne.
Afdelingen har en kollektiv aftale med Fibia, hvor prisen er indeholdt i lejen. Man kan selv vælge, om det skal være internet eller tv.
Der er B-ordning i denne afdeling, hvor der hver måned via huslejen indbetales et beløb til boligens vedligeholdelseskonto, der kan bruges til indvendig vedligehold af boligen.
Bebyggelsen er tegnet af aarhusianske SHL Arkitekter. Visionen for bebyggelsen var at kombinere arkitektur med de nyeste landvindinger inden for bæredygtighed.
Overtagelsen er fleksibel, så send os gerne en besked for at høre om mulighederne for overtagelse.