The landlord can showcase digitally. See the property from home - for example on videocall.
Skøn bolig med solrig terrasse i dejligt fællesskab
Få legekammerater, nye venskaber og en hjælpende hånd tæt på. Samtidig bor I 200 m fra Lisbjergskolen og pasningstilbud, 300 m fra letbanen og lige ved supercykelsti.
I Plushusene hilser naboerne, hjælper hinanden og laver fællesaktiviteter.
Vi kan tilbyde et rækkehus i to plan på 100 m2. I stueplan er der terrasse, og til huset hører en forplads med skur til opbevaring.
Fra det funktionelle entréområde, hvor der er plads til opbevaring af overtøj, sko m.v., er der adgang til det ene af boligens 2 badeværelser. Her er vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler af mærket Electrolux. I valget af hårde hvidevarer er lagt vægt på brugerfleksibilitetet og muligt lavt strømforbrug med timerfunktion, autodosering m.v.
Fra entreen fortsætter du ind i det store køkken/alrum/stue-miljø, hvorfra der er udgang til terrasse. Køkkenet er fra HTH og har lyse grå fronter og klassiske greb på de nederste skabe. Bordpladen er i mørk granit. I køkkenet er også emhætte, komfur med induktion, ovn med pyrolyse og restvarmefunktion, lydsvag opvaskemaskine og køle/fryseskab med antifrostfunktion m.v. I køkkenet er der plads til at sidde og følge med i madlavningen, læse lektier eller bare hyggesnakke.
Under trappen til førstesalen finder du depotrum til f.eks. støvsuger og kasser med diverse.
På førstesalen er der 3 gode værelser - heraf soveværelse med walk-in- og et ekstra badeværelse.
Inklusiv i huslejen er også adgang til attraktive fællesfaciliteter med 900 kvm stort fælleshus med bl.a. gæsteværelser til overnattende gæster, fitness, børnehule og værksted med deleværktøj m.v., grønne uderum og arrangementer, som understøttes af fast tilknyttet fællesskabskoordinator - læs mere herom nedenfor.
OBS! Billederne er fra lignende bolig/bebyggelse.
Det er muligt at leje en parkeringsret for kr. 200,-. pr. md. I bebyggelsen er der mange overdækkede områder til bl.a. cykler.
Der kan gives husdyrstilladelse for 1 husdyr pr. lejemål.
OM BOFÆLLESSKABET I LISBJERG
I Plushusene bofællesskabet i Lisbjerg er der i 225 lejeboliger fordelt på rækkehuse i to plan og lejligheder i hhv. punkthuse og altanhuse.
I Plushusene har vi taget de bedste ting fra de traditionelle bofællesskaber og kombineret dem med det moderne menneskes behov for frihed, plads og individuelle ønsker.
Som beboer vil du opleve livskvalitet og livsglæde. Det opnår vi ved at skabe tryghed, tætte relationer og tilhørsforhold på tværs af generationer. Der er altid nogen hjemme og en fast tilknyttet fællesskabskoordinator, som har sin daglige gang på stedet, hjælper med at udvikle fællesaktiviteter, støtter beboerudviklede initiativer. Beboerne er primært et mix af børnefamilier og aktive voksne 55+.
Fælleshuset, som er på godt 900 kvm, er indrettet med spisesal til fællesspisning, produktionskøkken, multirum, værksted, atelier, fitnessrum, lounge, børnehule, tagterrasse og gæsteværelser.
Møbler og inventar er valgt med omhu – både med henblik på bæredygtighed og en rar atmosfære. Fælleshuset bliver en forlængelse af din private bolig og adgang er inklusiv i huslejen.
I de grønne uderum er rig beplantning, orangeri, højbede med nyttehaver og legepladser.
Sådan siger beboere:
”Vi har fået en helt anden og bedre hverdag, efter at vi er flyttet hertil. Det er trygt for os som familie, og der er altid nogen, der vil hjælpe. Jeg elsker at komme hjem – hver dag!
Jenny, beboer i Plushusene
”Jeg har en dejlig familie og gode venner, men dem ser jeg jo ikke hver dag, Her er jeg aldrig alene, hvis jeg ikke ønsker det”.
Lykke, beboer i Plushusene
”Jeg har altid ønsket at bo i bofællesskab men uden at blive for låst i tid og gøremål. Jeg er vild med det uforpligtende i Plushusene. Det er lidt som at være på aktiv ferie, hvor der ikke er noget, jeg skal – men en hel masse spændende og rart, som jeg kan være med til”.
Emanuelle, beboer i Plushusene
OM OMRÅDET
Plushusene ligger tæt på Lisbjerg bymidte – kun 9 km fra Aarhus centrum. Her er letbanestop 300 m fra bebyggelsen, gode busforbindelser, Lisbjergskolen og dagtilbud er 200 m væk, supercykelsti og motorvejstilkørsel er ganske tæt på, og der er fritidstilbud i form af f.eks. boldbaner og padel-center. Tæt på finder du også Lisbjerg Skov.
KONTAKT
Kom til åbent hus eller skriv/ring til os for at aftale en tid til fremvisning.