Ejendommen er en tidligere landbrugsejendom som i dag bruges som fritidslandbrug. Der er en dejlig udsigt fra værelsets vindue ud over skov og marker. Vi har høns, får, 5 kaniner og 2 katte.
Vi søger en lejer der vil indgå i den daglig drift af husholdningen og således hjælpe til med div. fodring og pasning af dyr, samt div. andre alm. opgaver ved behov. Det er fortrinsvis nemme opgaver, men pasning og tilsyn af dyr være en del af at bo her. Så en vis erfaring og forkærlighed for dyr er en nødvendighed. Har du arbejdet med heste eller andre dyr tidligere, vil opgaverne her være meget nemme.
Vi indgår naturligvis også i dyreholdet, men der vil være dage hvor vi ikke er hjemme og hvor du som lejer har ansvaret for fodring og tilsyn. Vi har en nabo samt et familiemedlem der bor meget tæt på der også hjælper til ved behov.
Du vil få adgang til et stort moderne køkken, toilet, badeværelse og 2 entréer. Derudover en stor naturskøn grund på ca.20.000kvm. med flere terrasser, bålplads og en masse små oaser rundt omkring. Her er rig mulighed for at have bil parkeret også.
Da køkken er fælles, kan det være fint hvis du er åben for, at der laves fælles mad visse dage.
Værelset er hyggeligt indrettet og er udstyret med ny Ikea sofa, skrivebord, karlekammerskab, helt ny 140cm. seng i god kvalitet, sofabord og en kommode. Og her vil være mulighed for opbevaring af en mindre mængde tøj i vores ”walk-in-closet”.
Internet og forbrug indgår i den samlede husleje som er 3.600.- pr. måned. Huslejen er sat efter at man som lejer deltager som nævnt ovenfor.
Flere fotos kommer i ugen. Køleskab er fjernet og sengen er bredere.