Ejendommen er en tidligere landbrugsejendom som i dag bruges som fritidslandbrug. Der er en dejlig udsigt fra værelsets vindue ud over skov og marker. Vi har høns, får, kaniner og 2 katte.
Vi søger en sød og rolig lejer som enten studerer eller arbejder.
Vi er selv et par på hhv. 37 og 44 år. Igen hjemmeboende børn. Vi er søde og rare og sætter pris på en stille og rolig hverdag. Vi kan lide naturen og udelivet, men sætter også pris på en hyggelig aften i sofaen med en go film. Vi er meget åbne og sociale og har mange forskellige interesser.
Du vil få adgang til et stort moderne køkken, toilet, badeværelse og 2 entréer. Derudover en stor naturskøn grund på ca.20.000kvm. med flere terrasser, bålplads og en masse små oaser rundt omkring. Her er rig mulighed for at have bil parkeret også.
Da køkken er fælles, kan det være fint hvis du er åben for, at der laves fælles mad visse dage. Dog er dette ikke et krav.
Værelset er hyggeligt indrettet og er udstyret med ny Ikea sofa, skrivebord, karlekammerskab, helt ny 140cm. seng i god kvalitet, sofabord og en kommode. Og her vil være mulighed for opbevaring af en mindre mængde tøj i vores ”walk-in-closet”. Der er mulighed for at have egne møbler med, hvis dette ønskes.
Husleje er 3.500.-/mån. Forbrug 500.-/mån. Internet til alm. forbrug er med i forbrug.