Lejligheden ligger på Gadelandet i Brønshøj og er på 99 kvm. Der er et stort køkken-alrum, vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset og et kælderrum. Lejligheden ligger på 4. sal med elevator og en skøn altan. Det er et nybyggeri, vi flyttede ind d. 1 september.
Værelset er på 8 kvm med et stort vinduesparti ud mod gården. Huslejen er på 5.100 kr. alt inklusivt. Indflytning 1. Juli!
Jeg er selv 21, er igang med mit andet sabbatår og går bare og arbejder. Planen er, at jeg skal studere næste år. Jeg er vældig socialt anlagt, og er altid frisk på en øl og noget god mad. I min fritid er jeg glad for at spille fodbold og styrketræne - og så hører jeg rigtig, rigtig meget musik.
Da begge mine roommates fraflytter samme måned, kan jeg end ikke fortælle dig noget om din tredje roommate endnu - det må tiden vise! Skulle du have en ven eller veninde du gerne ville bo med, så nævn det gerne!
I det livlige nærområde på Frederikssundsvej blot et par hundrede meter fra lejligheden findes alt, man kunne have brug for - adskillige indkøbsmuligheder og spisesteder, fitnesscenter, værtshus, bank, læge m.v. - alt sammen indenfor gåafstand. Lige så er Husum St. blot 10 minutters gang fra lejligheden, og 5C kører dag og nat lige om hjørnet.