LEJEBOLIGERNE i huset på Store Kongensgade består primært af 1-værelses studiolejligheder, hvoraf nogle har altan.
DE LYSE, MODERNE BOLIGER er indrettet med fokus på funktionalitet i en kvalitet, som er misundelsesværdig komfortabel og gør det nemt at nyde livet midt i byen.
HVIDE VÆGGE, DØRE OG VINDUESRAMMER i lejlighedens store rum med god plads til både studie- eller kontorplads og kombineret sofa- og sovemiljø. Velindrettet køkkensektion til både enkle og avancerede kokkerier, og badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og gulvvarme.
ALLE DETALJER er nøje gennemtænkte, med behovet for personlig indretning for øje.
BYGNINGEN på Store Kongensgade er renoveret fra inderst til yderst, så den fremstår i et nyt, moderne udtryk. De eksisterende facader omdannes med facadebeklædning i den smukke tombak – et materiale, som i sin gyldenbrune farve ligner kobber og som bringer en livlig og bestandig signatur til facadeudtrykket.
FACADERNE fremstår både glatte og perforerede og leger dermed elegant med lys og æstetik, ligesom de store vinduespartier, som fra gulv til loft inviterer lys i massevis indenfor.
Lejeperiode min. 9 måneder + 3 måneders opsigelse.
BEMÆRK at billederne er fra en prøvebolig.