LEJE AF VÆRELSE I BROKVARTERET!
Jeg søger en ny roomie til en lejlighed i Aarhus C. Den ligger på Helle Virkners Plads og er klar til indflytning fra 1/6 2025. Lejeperioden er ubegrænset😀
Værelset som du kan leje er på 10,7 kvadratmeter med et vindue ud til fællesområdet. Den månedlige husleje er på 4.835 kr. beløbet inkluderer aconto vand og varme - eks el og internet. Boligstøtte er ikke fratrukket prisen. Indflytningsprisen er på 22.487 kr. som dækker 1 måneds forudbetalt husleje, depositum svarende til 3 måneders husleje og første måneds husleje.
Lejligheden er hele 97 kvadratmeter i alt, hvor der hører to store tagterrasser, en hyggelig fælles gård med aktiviteter samt altan fra stuen. Lejligheden har alt i hårde hvidevarer dvs. vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Derudover er der også et depotrum i kælderen + en cykelkælder/parkeringskælder.
Lidt om hvem du skal bo med:
Du kommer til at bo med mig, Nicolaj på 25 år, som er i gang med at afslutte sin uddannelse. Jeg er en meget social gut, der elsker at gøre lidt ud af fælles madlavning. Derudover går jeg heller ikke i vejen for en lille bytur. Jeg respekterer også den lukkede dør samt ro til studie og privatliv😉
Jeg søger derfor en jævnaldrende, social og imødekommende roomie, der er med på at holde lejligheden ren og pæn og samtidig gerne vil deltage i evt. fælles madlavning. Køn er underordnet, men jeg ser gerne at du er studerende så vi kan få boligstøtte🤟