Her udlejes et flot sommerhus på 85 kvm med et udhus/garage på 147 kvm samt en flot og velholdt have. Boligen er beliggende i Østrup ca. 6 km fra Veksø og indeholder i stueplan: Entre, stor stue med direkte udgang til terrasse, badeværelse, 2 værelser samt et godt køkken. Boligen opvarmes med luft-til-luft varmepumpe samt pilleovn. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Da der er tale om et sommerhus, må lejemålet kun bebos i perioden 1/3 - 31/10. I perioden 1/11 - 28/2 må lejemålet benyttes til kortvarige ferieophold, og lejen nedsættes i denne periode derfor til 1.500 kr./md. Det er tilladt at holde kat eller fredelig/rolig hund i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 1 år. Der er mulighed for at se lejemålet onsdag d. 6/11-24 mellem kl. 11:00-12:00. Kontakt os venligst, hvis du ønsker at booke en plads til fremvisningen.