Renoveret landarbejderhus med 28 m2 anneks og lukket have i udkanten af landsbyen Pillemark. Herfra er der ca. 2½ km til stranden mod vest og ca. 3 km til øens hovedby, Tranebjerg.
Huset er møbleret. I stueetagen er der en hyggelig stue med brændeovn, spisebord og sofa, samt køkken med opvasker, køl+frys, og et lille badeværelse. På 1. sal er et soveværelse med to sovepladser samt en tv-stue med brændeovn. Fra husets entré er der adgang til kælder, hvor der er vaskemaskine og tørretumbler. Varmekilden er luft til luft-varmepumpe og to brændeovne.
I haven står en 28 m2 togvogn med indrettet alrum m. lille køkken og med varmepumpe som varmekilde. Her er der en sovesofa og mulighed for at indrette arbejdsplads.
Lejes ud til 31. marts 2025. Evt. længere. Vi er åbne for forhandling.