Denne charmerende bolig er beliggende i skovbrynet lige udenfor Ryomgård. Boligareal på 168 m2. Derudover sammenbygget med boligen et udehus/værksted eller mulighed for lidt dyrehold.
Boligen består i stueetagen af en rummelig entre, badeværelse med brus, stort køkken-alrum. En stue med loft til kip samt hems, 2 værelser og bryggers. 1. salen indeholder stor repos samt et stort soveværelse med loft til kip. Derudover stort uudnyttet depotrum. Rundt om huset er en dejlig solrig have med træterrasse samt hyggelig gårdhave. Desuden er der installeret bredbånd i boligen.
Opvarmning: Luft-til-vand-varmepumpe og ny kakkelovn i stue. Alt elforbrug incl . Varme p.t 650 kr. pr. måned samt mulighed for gratis brænde fra skoven.
Udelejes fra 01.03-2025
Månedlig leje excl. el/vand og varme: 10.000 kr. Depositum 30.000 kr.