Fritliggende enfamiliesvilla fra 1956 med et boligareal på 132 m2 fordelt på entré, køkken, stor stue i 2 plan (2-trin ned), 3 værelser, gæstetoilet og bad med brus.
Villaen har gennemgået en komplet nyistandsættelse, bl.a. helt nye Junckers massive parketgulve, nyt HTH køkken, nye gipslofter etc. Se billeder.
Der medfølger helt ny vaskemaskine og tørretumbler samt god kummefryser - disse stilles til rådighed for lejer uden ekstra omkomstninger, men er kun til normal brug og eventuelle reparationer / udskiftning er på lejers regning.
Ejendommen er beliggende i roligt kvarter i gå-afstand til alle Ringes butikker, tog, bus etc. Ligeledes i gå-afstand til Ringe Sø, Ringe Skov - så man er kun et stenkast fra naturen.
Opvarmning er via fjernvarme. Alle forbrugsudgifter afregnes direkte af lejer.