Her er muligheden for at flytte ind i et dejlige, knap halvanden år gammel, 1-planshus.
I får 168 boligkvm. med en top planløsning uden nogen former for ”spild af kvadratmeter”.
Gulvvarme overalt. Dertilhørende 41 kvm. integreret carport samt 12 kvm isoleret udhus/fyrrum. Boligen opvarmes med naturgas.
Fibernet er ført ind
til udhuset.
Boligerne indeholder:
Godt bryggers, nydeligt lyst Kvik køkken i åben forbindelse med stuen, der har udgang til fliseterrasse. 2 pæne badeværelser med væghængt toilet samt brus og hele 6 gode værelser.
Planløsningen er lavet således, at der er mulighed for at have forældreafdeling i den ene ende af boligen, med eget badeværelse, mens der er børneværelser i den anden ende, også med adgang til eget badeværelse.
I køkkenet er der installeret integreret køleskab, integreret fryseskab, ovn (varmluft), kogeplader (induktion), emhætte og integreret opvaskemaskine. Bryggerset er forberedt til vaskemaskine og tørretumbler.
Der er spot i badeværelser. Udendørslamper omkring huset, ved terrassen, i carporten ved hoveddøren.
El og varme afregnes direkte med leverandøren. Vand bliver afregnet med udlejer.
Billederne i annoncen er taget i et prøvehus, og kan derfor afvige fra forholdene i det hus, vi kan tilbyde dig.