Peters Hus er beliggende med skoven og herregården Juelsberg som naboer. Der er indlagt fibernet i lejemålet. Huset er forberedt til ladestander.
Boligen på 92 m2 rummer i stueplan hovedentre, bagentre og køkken (alle med gulvvarme), stor dagligstue med trægulv og brændeovn, soveværelse med trægulv, nyere badeværelse med gulvvarme, dobbeltbruser og plads til vaskesøjle.
Boligen er løbende energirenoveret med isolering af gulve, isolering af loftsareal, hulmursisolering, termovinduer samt ekstra isolering i soveværelse. Herudover lille fritliggende bygning på 50 m2 med fyrrum og hobby værksted samt grundareal på 3.700 m2.
Boligen opvarmes med Baxi TPK24 træpillefyr, herudover brændeovn til hygge.
Forbrugsafgifter som indgår i huslejen er renovation, skorstensfejer og grundskyld.
Lejer afholder omkostninger til el, vand, varme samt fibernet.
Der gives dispensation til almindelige kæledyr efter nærmere aftale.
Energimærkningsrapport udarbejdes ved indflytning. Energimærke forventes at blive D/E.
Peters Hus udlejes til boligformål.
Udlejer kan kontaktes via beskedservice på Boligportal eller via sms.
Fandt du ikke det du søgte?
Vi har løbende udlejning af boliger, koldlager, værksted, sommerhuse og hesteejendomme i landzone ved Nyborg - send gerne en besked for at blive skrevet op.