Dejligt rødstens husmandssted i 2 etager på ca. 110 m2 plus 60 m2 på første sal med tilhørende eng -stykke på 15.564 m2 direkte ned til Halkær Bredning ved Limfjorden udlejes.
Huset består af en dejlig stor lys stue, spisekøkken, badeværelse og en god entre.
På første sal er der en lille repos med plads til et skrivebord, et værelse med en lille udsigt til fjorden, et stort soveværelse og der forefindes også et toilet på førstesalen.
Haven er skøn og lidt 'vild ' og med gamle æbletræer. Flere steder på grunden møder man den smukke udsigt ud over Halkær Bredning. Meget smuk natur.
Man skal køre ca. 1 km ud af en grusvej for at komme til dette unikke sted.
Huset opvarmes med olie og en brændeovn.
Olie, vand/vandafledning og el afregner man selv.
A'conto aftales senere.
IKKE RYGER HUS.