Jægerslund er på 253 kvadratmeter. Her er god plads - evt til hjemmekontor eller to generationer. Den store lade/stald kan benyttes til pladkrævende fritidsinteresser eller evt som lager eller værksted i erhvervssammenhæng.
I stuehuet er der et meget stort køkken med brændeovn og udgang til terasse med aftensol og udsigt over fjorden. Derudover er der en lang række værelser og hele tre badeværelser.
Den stråtækte længe er på 190 kvadratmeter fordelt på to større og flere mindre rum.
Huset ligger mod øst tæt ved Elverdamsvej. På modsatte side er der udsigt over markerne og Bramsnæs Bugt med Orø i baggrunden. 100 meter fra huset er der sti mod vandet og halvøen Bramsnæs og 150 meter væk sti til Ryegaard Dyrehave, der også byder på muligheder for flotte gåture.
Huset er opvarmet med pillefyr samt brændeovne.
Få hundrede meter fra huset er der busforbindelse mod henholdsvis Ejby/Kirke Hyllinge, Holbæk og Hvalsø (hvorfra der er togforbindelse mod København/Kalundborg)
Motorvejstilkørsel 2,5 kilometer væk.
Der er cykelsti til Ejby (1 kilometer væk), hvor der er skole, daginstitutioner, tankstation samt dagligvareforretning.
Huset er ledigt per 1. oktober.