Huset er løbende blevet renoveret og har på stueplan en entré, et lækkert stort badeværelse, og et nyt moderne køkken i åben forbindelse til en skøn stue med gulvvarme. Herfra er der udgang til en hyggelig udestue med pejs og lounge område. På 1.sal er der et stort soveværelse med åbent til kip og et indbygget reolsystem, samt et stort børneværelse. I kælderen er der endnu et badeværelse med spa og et stort disponibelt rum der f.eks. kan bruges som gæsteværelse samt et godt vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Der er ny anlagte terrasser på begge sider af huset og en skøn have. Huset er beliggende ca. 7 km fra Rådhuspladsen/Københavns centrum. Der er ligeledes 5 minutters gang til skønne grønne parkområder langs med Harrestrup Å.