Rigtig dejlig hesteejendom med renoveret hus, stald med fire bokse med vandkopper, garage/værksted med bred el port, 20x40 ridebane, løsdrift/læskur og to hestefolde(ca. 2 hektar til ejendommen). Parkeringsplads til trailer bag stalden. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen med en flot birketræsalle op til. Hele ejendommen og hestefoldene er omkranset af læhegn og store træer. Nem have udlagt i græs. Gårdsplads med knust granit og mange udendørslamper. Galvaniseret dobbeltlåge i indkørsel. Hestefoldene ligger på begge sider af indkørslen op til huset og den ene har direkte adgang til stald. Huset er med trelags vinduer, ny varmepumpe og Hwam brændeovn. Klinkegulv med gulvvarme i køkken, badevær. samt bryggers. Stueetage: forgang med stort loft til gulv vægskab med skydelåger, stort badeværelse med walk in closet. Køkken alrum med brændeovn og dobbelt terrassedør, dobbeltdør til stue, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler i skabsarrangement. Lofthøjde i stueplan er 240cm. Førstesal er åben til kip og forholdsvis ny med tre gode værelser, heraf et meget stort samt stort repos med kvist som er meget anvendeligt til feks. kontor. Førstesal har endvidere mange vinduer i både gavle, tag og kvist. Huset og staldbygningen er gennemrenoveret igennem årene og udlejes helt nymalet overalt samt med nyslebne lyse massive trægulve i begge plan. Alt i alt et særdeles lyst og dejligt hus med store vinduer og døre hele vejen rundt i begge plan. Kærskoven i Oens ligger ca. 1 km. fra ejendommen og indkøb og skole findes kun ca. 2-3 km. fra. Kort afstand til E45. Huset er under klargøring og kan være klar til indflytning indenfor kort tid. Husdyr er tilladt efter aftale.