Dejligt hus i et plan, som ligger midt i Skave, 14 km øst for Holstebro. Man kan komme ud til motorvejen på 10 min. og også Skive og Viborg ligger indenfor en afstand som kan nåes på ca. 30 min.
I Skave findes der, Velfungerende foreningsliv, pizzeria, skole, børnehave og vuggestue, samt flere dagplejere.
Huset er indrettet med 2 værelser, det ene med faste skabe. Stor stue. Køkken med spiseplads samt stort køleskab, komfur og opvaskemaskine. Badeværelse med brus og væghængt toilet. Bryggers med tørretumbler og vaskemaskine. Viktualierum med plads til fryser, reoler og lign.. Indgang med god plads.
Der er rumfølerstyret gulvvarme i køkken, badeværelse, bryggers og indgang.
Direkte fra stuen er der adgang til overdækket terrasse og indhegnet have med græsplæne. Til huset hører desuden garage, redskabsskur samt flisebelagt indkørsel.
El, vand og varme afregnes af lejer med de pågældende forsyningsselskaber.