Huset er beliggende i den lille by Kastbjerg med godt sammenhold Beliggende mellem Randers, Hobro og Hadsund.
Stærkt foreningsliv i nærliggende byer Havndal og Assens.
Da vi har nogle drømme, vi gerne vil leve ud, vil vi gerne udleje vores dejlige hus.
Nuværende lejer vil gerne tilbage til storbyen og er fleksibel ift. indflytning.
Fakta om huset:
- 193 m2 bolig i to plan og 50 m2 garage med fjernbetjent port ifm huset, så du kan gå direkte ind tørskoet.
- Meget nem have (græsplæner) med 2 terrasser.
- Der har været etableret en hundegård med låge i en del af forhaven ind mod huset, som ikke kan ses på billedet, men som kan genetableres på lejers ønske u/b.
Rumfordeling:
I stueetagen finder du:
- Entre/bryggers med stort fryseskab, vaskemaskine og tørretumbler.
Her er gulvvarme og direkte adgang til garagen
- Køkken-alrum og stue i forbindelse. Moderne Ikeakøkken med opvaskemaskine, stort køleskab, induktionskogeplader, ovn i arbejdshøjde, køkkenø og masser af skabsplads.
I stuen er der god plads til både spisebord og sofa-afdeling.
- Badeværelse med gulvvarme
- Værelse med ekstra rum med mulighed for at lave walk in, træningsværelse eller lignende.
På førstesalen finder du:
- Stue med Velux vinduer og loft-til-kip
- 3 værelser. To af dem er identiske og et enkelt er noget større og bruges i dag til soveværelse.
- Gildesal med bar og borde/stole til 50 personer
- Toilet
- Ekstra rum som i dag bruges til stort klædeskab og med sminkebord.
Huset har de sidste 20 år fået den store tur indvendigt og med nye vinduer.
For 2 år siden blev 1. Salen færdig.
Opvarmning er med nyere Blackstar træpillefyr, som passer sig selv. Derudover suppleres med spritny varmepumpe.
Der er smarte Danfoss termostater på alle radiatorer, så varmen kan styres via app og tidsstyres.
Afstand til Randers Station: 25 minutter
Afstand til Aalborg Station: 50 minutter
Afstand til Hobro Station: 30 minutter
10 minutter til enten Hadsund eller Mariager.
Skole, daginstitutioner og indkøb er inden for 5 minutters afstand i bil.
5 minutter til du står i skoven og med masser af åbne marker omkring dig.
Direkte busforbindelser til Hadsund og Randers under 5 minutters gang herfra.
Skolebusser til Havndal skole, Grønhøjskolen, Mariager skole, Assens skole og Norup/Vindblæs friskole lige uden for døren.
Pris 8.000 kr + forbrug
Depositum er 3 x husleje
(OBS!! Da nuværende lejer af familiære årsager er nødt til at rejse hurtigt, giver han 15.000 kr. i hånden til ny lejer ved hurtig indflytning. Pengene kan bruges helt som du ønsker - fx også til depositum eller husleje).
Vi forbeholder os retten til at vælge mellem ansøgere.
Vi søger KUN stabile lejere.
Huset er et "ikke-ryger".