Lille stråtækt bindingsværk hus med kuperet have beliggende overfor Bregentved Hovedgård og med direkte adgang til skov.
Huset har været anvendt som traktørsted for Bregentved Gods. Her kunne de mange tilrejsende handelsfolk og håndværkere få ly for natten, et måltid mad og en dram, mens hestene fik foder og hvile i den bagvedliggende stald.
Huset er opført i 1870 og indeholder: lille entré med trappe til 1. sal, stor stue, køkken med nedgang til haven ad trappe, gang med plads til vaskemaskine/tumbler, badeværelse og et værelse. På 1. sal er der to værelser. Udefra er der adgang til mindre kælderrum, hvor varmecentralen er placeret.
Til lejemålet hører have, mindre udhus og staldbygning.
Da huset ligger på Marguriteruten overfor Bregentved Hovedgård og park, og andre historiske bygninger lægges der særlig vægt, på at ny lejer har høj ordenssans, og passer haven og udenomsarealerne med bl.a. græsslåning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring i henhold til gældende husorden.
Vi foretrækker at udleje huset til et modent par eller en enkeltperson med rolig livsstil. Skriv venligst en motiveret ansøgning hvis du er interesseret.
Lejemålet er ikke nymalet ved overtagelse, men i god og velholdt stand.
Huset opvarmes med fjernvarme fra godsets halmfyr. ISTA udarbejder forbrugsregnskaberne.
Aconto beløb dækker varme kr. 900 og vand kr. 400.
Faciliteter i lejemål og på ejendommen:
Internet og tv – Fibia forbindelse er installeret
Kogeplade – ja
Indbygningsovn - ja
Emhætte – ja
Husdyr kræver udlejers tilladelse
Ejendommen er røgfri. Det betyder, at der ikke må ryges indenfor. Ryges der udendørs skal man bruge askebæger.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registreret i RKI.