Tjenerboligen på Krengerup Gods er er det idéelle hus, hvis man sætter pris på flotte kulturhistoriske omgivelser, indtagende arkitektur og nærhed til gammel skov.
Huset fra 1910 har en elegant arkitektur med et smukt tegltag og mange fine detaljer, som afspejler nærheden til det nyklassicistiske Krengerup. Som navnet antyder, boede Krengerups hushovmester her, hvorfra han hurtigt kunne traske over til herskabet.
Husets boligareal er meget veludnyttet - der er køkken, badeværelse, bryggers og tre stuer i stueetagen, og på førstesalen er der endnu flere værelser samt toilet. Fra kvisten har man en vidunderlig udsigt over hele herregårdens parkanlæg.
Huset er yderst charmerende, men stadig meget velholdt, og byder bl.a. på brændeovn, fibernet, smukt lysindfald og en idyllisk have med æbletræer i espalier, der grænser op til Grøfteskovens gamle egetræer mod nord.
Billederne i denne annonce er taget forinden en planlagt renovering af køkkenet, der vil være færdig inden udlejning.
Huset er opvarmes gratis fra godsets halmfyr. Vand er fra godsets egen boring, ligeledes gratis. Lejer forestår selv strøm og spildevandsafgift.