114-53, Elmevænget
\- Familie-, ældre- og plejeboliger i Faaborg og omegn
Boligerne på Elmevænget
\- Rummelige dobbelthuse med moderne planløsning
Boligerne fra 1998 er opført som gulstensdobbelthuse med hvide træfacader i et
plan. Boligerne har en moderne planløsning med et åbent køkken i forbindelse
med stuen. Køkkenet har hvide elementer og er udstyret med køleskab, komfur
samt emhætte. Her er bøgeparketgulve, ingen dørtrin og brede dørkarme, så det
er nemt at komme rund. Fra den lyse stue er der udgang til egen privat
terrasse. Badeværelset er rummeligt og har gulvvarme. Derudover er der hvide
vægge og fliser i brusehjørnet samt vindue. Det er muligt at opsætte egen
vaskemaskine og kondenstørretumbler i boligen.
Elmevænget
Området er omkranset af nogle skønne grønne græsplæner ned mod et dejligt
naturmiljø med bypark og å. Til alle boliger følger der en carport, hvor bilen
kan stå parkeret. Derudover er der også fine parkeringsmuligheder ved og
omkring boligerne. I forbindelse med carporten er der et skur, hvor der er
mulighed for opbevaring. Der er fælles affaldsø.
Nærområdet
\- Bo i en aktiv og levende landsby – Håstrup
Med en bolig i Håstrup kommer du til at bo i en levende landsby i kanten af de
sydfynske alper. I Håstrup er der en aktiv sportsforening med flere
forskellige tilbud for børn og voksne i alle aldre. Boligerne er placeret i
hjertet af Håstrup med kun få hundrede meter til indkøbsmuligheder og i
gåafstand til både daginstitution og friskole. Skal du til Faaborg, kan du
tage bussen, som holder blot 100 m fra boligerne. I Håstrup er der en skøn
natur med en hyggelig bypark og å kun et stenkast fra boligerne. Her er der et
rigt fugleliv og mulighed for ophold i shelter.