Denne velbeliggende villa er opført i 1967. Villaen indeholder; en stor stue, spisestue, køkken, bryggers og to badeværelser samt 3 soveværelser fordelt på 167 m2.
Villaen er i ét plan og har en smuk stedsegrøn have, som er let at holde og samtidigt er ugeneret, sydvendt og har flere gode solkroge.
INDRETNING: Boligen fremstår i god stand, og tillige gennemtænkt og moderne i sin indretning. Boligen fremstår indflytningsklar og lys med minimum behov for løbende vedligehold. Indretningen er funktionel med stor stue og spiseplads med flotte sildebens-parket gulve i egetræ, hertil ældre men yderst funktionelt køkken. Der er desuden en præsentabel entre med adgang til toilet og bad. Boligen har tre charmerende værelser - både forældresoveværelset og et af de andre er særligt store rum.
Dobbelt garage.
En villa af de sjældne, som vi glæder os til at fremvise og udleje – kontakt Claus eller skriv herinde via Boligportal.dk for aftale om fremvisning og yderligere oplysninger.
OMRÅDET: Hasseris er en smuk, harmonisk og meget grøn bydel. Området er fyldt med flotte huse og bebyggelser, der afspejler gode bygge- og håndværkstraditioner. Hasseris er historien om den lille landsby udenfor Aalborg som voksede sammen med byen og blev kendt som den grønne oase midt i byen. Her findes i dag byens smukkeste og mest spændende ejendomme, mange af dem arkitekttegnede af byens gamle, stolte sønner. Området er byens smørhul – Aalborgs liebhaver bydel. I området omkring boligen findes alt, man kunne tænkes at have brug for. Her kan nævnes mange varierede indkøbsmuligheder, to gymnasier, to folkeskoler og en privatskole samt børnehaver. Den naturskønne Mølleparken ligger desuden kun 500 meter fra hoveddøren ligesom der er kort afstand til lystbådehavnen og friluftsbadet.
Før indflytning indbetales der 69.500,00 kr. Dette beløb dækker 3 måneders depositum, 1 måneders forudbetalt leje samt første måneds husleje. (det anførte a/c beløb på kr. 2500,- til forbrug er anslået - lejer tilmeldes de respektive forsyningsselskaber, og betaler direkte dertil fsva el, vand, vandafledning, varme og renovation)
Lejer betaler selv for alt forbrug samt renovation til huset, og vil skulle afregne direkte til forsynings virksomhederne.
Mindre husdyr kan muligvis godkendes af udlejer.