Denne bolig på 95 m2 har tre gode værelser med skabsplads, samt en stor stue. Køkkenet har plads til en lille spiseplads. I forlængelse af stuen finder du en lille hyggelig sydvendt altan. Houlkærparken er bygget som traditionelt murstenbyggeri i 1983 - 88 med tilhørende fælleshus til beboerne. Afdelingen er meget børnevenlig og har nogle dejlige grønne arealer, bl.a. en æblelund. Viborg Gymnasium og Medieskolerne ligger på den anden side af vejen og tæt på ligger Houlkærskolen, børneinstitutioner og Houlkærhallen. Der er i området mange forskellige handlemuligheder og rekreative grønne områder med lukket stisystem, der bl.a. fører ned til Viborgs skønne søer. Placeringen er ca. 5 km. fra Viborg midtby og der er gode busforbindelser i området.