OBS! Billeder er fra prøvebolig!
Ejendommen.
Det smukke Klippingshusene blev opført i 2020, og består af i alt 9 blokke med 144 lejligheder i alt. Lejlighederne ligger i stuen, på 1. sal eller 2. sal, og har alle unikke altaner eller en smuk flisebelagt terrasse. Indvendigt i den nyopførte ejendom findes der forskellige planløsninger som spreder sig fra 69-100 m2, og du kan derfor vælge mellem en lejelejlighed med 2, 3 eller 4 værelser.
Boligerne.
I Klippingshusene kan du flytte direkte ind i en nybygget lejebolig med lyse kvalitetsmaterialer og en stilren designlinje, der gør det let at indrette og skabe sin egen stil. Det er moderne lejligheder i smukke rammer, der både fungerer som studiebolig tæt på alle Viborgs populære uddannelsessteder, som familiebolig eller til det unge par, der vil have en lækker, nybygget bolig med god plads, eller som en komfortabel seniorbolig tæt på byens spændende kulturtilbud. En del af Klippingshusenes lejligheder er nemlig opført med en særlig indretning tilpasset seniorer. Her er brede dørkarme, større badeværelser, elevator til døren og let adgang til og fra boligen.
Området.
Ejendommen er en del af Viborgs fantastiske naturlandskab, hvor grønne haver, altaner og legepladser er indbygget i designet for at skabe en harmonisk og livlig atmosfære.
Mellem boligerne er der skabt grønne fællesarealer med haver og legepladser, hvor fællesskabet kan trives og børnene kan lege og udforske.
Samtidig er Klippingshusene praktiske for dem, der værdsætter mobilitet. Med adgang til parkering for alle lejemål på terræn er det nemt at have egen bil og udforske de mange populære udflugtsmål omkring Viborg. Uanset om det er ture til skovområder, naturlegepladser, badesøer eller spændende oplevelser i verdens største kalkgrube, er der altid noget nyt at opdage og udforske i området omkring Klippingshusene.