ÅBENT HUS SØNDAGE 12.15 TIL 13.00 ELLER BOOK EN PERSONLIG FREMVISNING
Attraktive lejeboliger med central placering
I Banebyen bor du centralt i Viborg og er kun en kort gå- eller cykeltur fra alt, hvad du har brug for i hverdagen såsom indkøb, daginstitutioner, skoler og erhvervsuddannelser. Gågaderne med de mange butikker, restauranter og caféer er kun få minutter væk. Som du kan høre på navnet, bor du også tæt på banegården, hvorfra der er gode tog- og busforbindelser.
Optimalt udnyttede 1-4 værelses lejligheder
Ejendommen byder på 202 lyse og lækre boliger i Byhaven VEA herunder 138 lejligheder og 64 ungdomsboliger med varierende planløsninger med enten ét eller to værelser i størrelser fra 36-46 m2. Lejlighederne byder ligeledes på forskellige planløsninger med alt fra to til fire værelser og findes i størrelserne 51-97 m2.
Fælles for både lejligheder og ungdomsboliger er adgang til fælles parkering samt cykelparkering i gården. Derudover findes der et fælles grønt gårdmiljø mellem boligerne, som rummer flere grønne oaser. Alle boliger har desuden eget depotrum, som sikrer dig ekstra opbevaringsplads.
Lejligheden
Det lyse og stilrene køkken-alrum er lejlighedens centrale rum. Køkken-alrummet er opført i moderne kvalitetsmaterialer og indeholder alt i hårde hvidevarer. Med sin åbne forbindelse til boligens stue får du plads til både sofa- og spisebordsområde, og fra stuen er der desuden udgang til boligens dejlige terrasse. Lejeboligens soveværelse er rummeligt og med plads til en dobbeltseng. Det andet af boligens værelser giver mulighed for opbevaring i det faste garderobeskab, og har en god størrelse til både kontor, børneværelse eller gæsteværelse. Badeværelset er opført i tidløse materialer og indeholder bruseniche, håndvask og toilet. Herudover får du egen vaskesøjle med både tørretumbler og vaskemaskine, så du nemt kan få styr på vasketøjet. Med til lejligheden hører en skøn terrasse, hvor du har du rig mulighed for at nyde solens stråler. Som en naturlig forlængelse af boligens stue indbyder terrassen desuden til at nyde kaffen eller aftensmaden udenfor.