Attraktive lejeboliger med central placering
I Banebyen bor du centralt i Viborg og er kun en kort gå- eller cykeltur fra alt, hvad du har brug for i hverdagen såsom indkøb, daginstitutioner, skoler og erhvervsuddannelser. Gågaderne med de mange butikker, restauranter og caféer er kun få minutter væk. Som du kan høre på navnet, bor du også tæt på banegården, hvorfra der er gode tog- og busforbindelser.
Optimalt udnyttede 1-4 værelses lejligheder
Ejendommen byder på 202 lyse og lækre boliger i Byhaven VEA herunder 138 lejligheder og 64 ungdomsboliger med varierende planløsninger med enten ét eller to værelser i størrelser fra 36-46 m2. Lejlighederne byder ligeledes på forskellige planløsninger med alt fra to til fire værelser og findes i størrelserne 51-97 m2.
Fælles for både lejligheder og ungdomsboliger er adgang til fælles parkering samt cykelparkering i gården. Derudover findes der et fælles grønt gårdmiljø mellem boligerne, som rummer flere grønne oaser. Alle boliger har desuden eget depotrum, som sikrer dig ekstra opbevaringsplads.
Lejligheden
Du træder direkte ind i boligens køkken-alrum, som har åben forbindelse til stuen. I stuen har du mulighed for at skabe et hyggeligt spisebords- og sofaområde, så du kan invitere vennerne over eller koble fra efter en lang dag på studiet. Lejlighedens lyse badeværelse indeholder både separat bruseniche, toilet og håndvask og er ligesom resten af boligen opført i moderne kvalitetsmaterialer. I denne boligtype får du et lyst og skønt soveværelse, hvor du både kan have en seng eller måske en lille kommode til opbevaring af tøjet. Du er mere end velkommen til at gøre brug af det skønne, grønne gårdmiljø, som hører til boligerne. Her kan du nyde solens stråler med en god bog eller spændende podcast i ørerne. Det er også fra gården, du har adgang til aktivitetshuset og møntvaskeriet, som rummer gode vaskefaciliteter.