I en rolig gade i Vejle centrum finder du denne smukke 4-værelses lejlighed, som nu udlejes pr. 1. april.
Lejligheden er spændende indrettet i forskudte plan og med det skønneste lysindfald fra de sprossede vinduespartier. Boligens hjerte er den store stue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Herfra er der adgang til et af boligens tre gode soveværelser. De øvrige værelser findes et halvt plan oppe ad trappen - det ene værelse har udgang til en stor altan. Et halvt plan nede ad trappen findes en rummelig entré samt et meget stort badeværelse med god skabsplads.
I Strandgade er du tæt på dagligvareindkøb, Vejle Station, gågaden, Vejles grønne parker og havnen. Du er tæt på både byens pulserende handelsliv, men også på den dejlige natur, der omkranser byen. Kom og oplev boligen og se, om det skal være dit næste hjem!