Denne lejlighed er både stor og lys. De store vinduer i alle lejlighedens rum tillader at lyset altid har mulighed for at trænge ind. Og med en stue mod syd, vil solen gennem hele dagen bevæge sig foran vinduerne.
Lejligheden består af en stor vinkelstue med adgang til en dejlig lukket altan.
Køkkenet er fuldt udstyret med bl.a. induktionskogeplader og opvaskemaskine.
På badeværelset er der gulvvarme, håndklædetørrer, vaskemaskine og tørretumbler.
De to store værelser kan enten benyttes til soveværelse og kontor eller to soveværelser.
I hele lejlighedene er der installeret Genvex ventilation, hvilket sikrer et både sundt og økonomisk indeklima.
Den låste opgang bliver med faste intervaller rengjort professionelt.
Udlejer er altid tilgængelig telefonisk for både service og spørgsmål.
Rygning og dyr ikke tilladt