Super flot totalrenoveret lejlighed. Dejligt soveværelse med indbyggede skabe. Lyst køkken med hvidt køkkeninventar, opvaskemaskine. Vaskemaskine og tørretumbler i entret. Badeværelse med gulvvarme og hvide skabselementer. Husdyr ikke tilladt.
Ejendommen, som er opført i 1920 og løbende moderniseret, er beliggende i Vejle Vestby nær centrum. Ejendommen er en del af en boligkarré bestående af 143 lejligheder. I kælderen er der fælles vaskeri, tørrerum og cykelrum. Til hver lejlighed er der ligeledes et pulterum. Tilhørende ejendommen er der en stor asfalteret gård med parkeringspladser, cykelskure og legeplads.