På Søndertorv kan du nu leje denne store, lyse 3-værelses lejlighed, som ligger lige ved Bryggen, biografen, gågaden og banegården. Du får altså ikke langt til noget af alt det, du har brug for i din hverdag.
Lejligheden er 102 kvm og består af en central entré med indgang til bad og toilet, køkken, to stuer og et soveværelse. Køkkenet er fuldt udstyret med opvaskemaskine, kølefryseskab og komfur. Badeværelset er holdt i hvide nuancer med separat bruseniche. De to stuer er adskilt af franske døre, hvilket også gør det muligt at dele lejligheden med en eller to andre. Fra begge stuer er der adgang til en lille altan. I soveværelset er der et lille walk-in skab, der giver ekstra god plads til opbevaring.
Med til lejligheden hører også et pulterkammer på loftet. I kælderen er der et velfungerende vaskeri, som du booker tid til online og betaler over huslejen.
OBS! Billederne er vejledende for denne type lejligheder. Der kan være små forskelle mellem det afbillede og den ledige lejlighed.