RUSTKAMMERGÅRDEN i Sorø er et moderne, røgfrit rækkehuskompleks bestående af 15 indbydende rækkehuse, der er etableret i en gennemrenoveret 3-længet bondegårdsidyl.
Rækkehusene er beliggende i kort gåafstand fra REMA og COOP 365, er der desuden under tre minutters kørsel til motorvejen samt under fem minutter til Sorø Centrum, søerne og togstationen med forbindelse til København.
RUSTKAMMERGÅRDEN tillader husdyrhold, så du kan have én inde-kat eller én mindre hund, så længe de ikke generer de øvrige beboere.
De 15 rækkehuse varierer i størrelse fra 90 til 144 m², alle i to plan med toilet på hver etage. Rækkehusene byder på stilrene køkkener fra AUBO og slidstærke flotte gulve overalt. Hver bolig har direkte adgang til en privat terrasse samt en dejlig fælleshave med ældre frugttræer. Boligerne er i energiklasse A-2015 og opvarmes effektivt med fjernvarme.
I stueplan finder du entre, gæstetoilet, samt en rummelig stue i åben forbindelse med køkkenet, som leveres fuldt udstyret med et stort integreret køle/fryseskab, opvaskemaskine, keramiske kogeplader, ovn og emhætte. På første sal er der en fordelingsgang til et lækkert badeværelse med bruseniche og tilslutning til vaskemaskine/tørretumbler, samt et eller flere soveværelser, afhængigt af boligens størrelse.
Alle lejemål har indlagt fibernet, og du kan selv vælge udbyder. Der er gratis parkering til både beboere og gæster på ejendommens fællesarealer, og hvert lejemål inkluderer et depotrum.
Der kan i annoncen være anvendt billeder fra lignende lejemål i ejendommen men plantegning stemmer overens med det annoncerede lejemål.