Står du som par eller enlig og har brug for et midlertidigt hjem i op til 6 måneder, har du mulighed for at leje denne skønne stuelejlighed i Skanderborg, smukt beliggende, med byen i forhaven og naturen i baghaven, som du har adgang til.
Lejligheden er nyistandsat og indeholder stort køkken-alrum med udgang til rummelig terrasse og egen have, 2 pæne værelser med masser af skabsplads, bad/toilet, entré, kælderrum og fælles vaskekælder med egen vaskemaskine og tørretumbler. Aconto dækker varme, vand, antenneforening og fælles el. Lejer står for eget el-forbrug og internetforbindelse.
Da vi selv er på vej til at flytte og sælger ejendommen med hhv. den lejlighed, vi selv bor i, og den stuelejlighed, vi udlejer, er lejeperioden begrænset til et midlertidigt lejemål på op til 6 måneder efter nærmere aftale. I den forbindelse må vores kommende lejer være imødekommende ved fremvisning af ejendommen (dvs. rydde op osv. og forlade lejligheden, mens besøget finder sted).
Vi glæder os til at høre fra seriøse lejere, der har brug for et midlertidigt hjem. Lejeperioden kan starte snarest efter aftale.