Velindrettet 2 værelses lejligheder udlejes i Reimarparken.
Reimarparken har en meget flot placering ved Silkeborg Langsø og Nordskoven. Samtidig er der kun ca. 1500 m til Silkeborg Torv og ca. 150 m til supermarked.
Lejligheden indeholder entré, soveværelse, stue, køkken, badeværelse og stor altan.
Ejendommen er opført, så der er lysindfald i lejlighederne fra 3 sider. Der er gulvvarme, der giver en behagelig varme og øger indretningsmulighederne, da der ikke står radiatorer i vejen. Der er vindue i badeværelset, hvilket ofte er et særsyn i lejligheder. Ventilationsanlægget med varmegenvinding er med til at sikre et sundt indeklima i boligen. Den ekstraordinære lydisolering beskytter mod støj udefra.
Med den store rummelige elevator er det muligt at komme til alle etager, også til kælderen, hvor hver lejlighed har eget depotrum. Der er gratis åbne p-pladser tæt på boligen.
En ejendom, der lige fra starten har været planlagt til udlejning. Der er derfor med omhu valgt materialer og løsninger, der sikrer lejer mod unødig dyr istandsættelse ved fraflytning.
Fotos er fra en tilsvarende lejlighed.
Husleje betales kvartalsvis forud.