Denne store lejlighed har 4 værelser, et dejligt spisekøkken og stor rummelig stue. Du kommer til boligens hoveddør på første sal, af privat udvendig trappe. Lejligheden er beliggende på bygningens øverste etager og derfor medfølger også en skøn privat tagterrasse.
Boligen er udstyret med grøn varmepumpe, så du kan blive fri af gas og gasbaseret fjernvarme. Boligen ligger i det attraktive og naturskønne Virklund, 3-4 km syd for Silkeborg centrum. I nabolaget er et væld af friluftsaktiviteter. Du bliver nemlig nabo til Østerskoven, hvor du kan gå på svampejagt eller få naturoplevelser langs Brassø eller Uglesø. Alternativt kan du hoppe i Almind sø, som er én af Danmarks reneste badesøer, fra Østre Søbad (1km væk). Om vinteren er der endda mulighed for vinterbadning med sauna.
Thorsø (1,2 km) i Virklund byder også på vinterbadning, og hvis du er medlem af Virklund Outdoor får du også adgang til klubbens kajakker, kanoer og SUP boards.
Er du til cykling, kommer du her til at bo i et landets bedste områder med adgang til en af Danmarks bedste mountainbikeruter som er flittigt besøgt af entusiaster fra hele landet. Er du mere til racercykel, så er Søhøjlandet ligeledes meget populært, og med beliggenheden i Virklund er en tur rundt om Julsø, Borresø og Brassø helt oplagt.
Den lokale idrætsforening, Virklund Boldklub byder både på fodbold, håndbold, tennis, paddle tennis, badminton og gymnastik.
Børneliv Virklund skole er en meget populær og lokalt forankret skole og de integrerede børnehaver/vuggestuer "Virklund Børnehus" og "Troldehøjen" ligger ligeledes tæt på.
Indelukkets nybyggede superlegeplads ligger lige i baghaven. Og medlemskab i Aqua giver både natur og dyreoplevelser kombineret med en meget populær legeplads der tiltrækker både lokale og turister.
Der er kort sagt masser af attraktive tilbud i nærområdet til Christinedalen.
Pendlervenlig bolig
Fra naturskønne Silkeborg kan du både nå Aarhus, Herning, Horsens, Viborg eller Randers på relativt kort tid
Med den nye Nordskovvej er det lettere end nogensinde at komme på motorvejen, så du inden for 40 min. kan befinde dig i Aarhus, ligesom der blot 30 min. til Herning.
Ønsker du at tage toget mod Århus eller Herning er der under 4 km til Silkeborg station.