I det skønne Liberty Park udlejes denne rummelige og lyse stuelejlighed. Lejligheden er godt indrettet med en dejlig stor stue med åbent køkken, 2 gode værelser med indbyggede skabe og fra det ene værelse direkte udgang til toilet. Fra entre er der adgang til 2. toilet med brus samt garderoberum/bryggers med vaskesøjle. Fra stuen er der 2 direkte udgange til egen skøn ugeneret terrasse hvor solen kan nydes hele dagen.
Lejligheden er særdeles godt beliggende og helt tilbagetrukket fra vejen og gården og med terrasse ud mod fælles grønt græsareal.
Til lejemålet hører privat, indendørs parkeringsplads samt opbevaringsrum i kælderen.
Ejendommen er opført i 2015 og ligger lige over for Rungsted Bytorv samt i gåafstand til Rungsted Station, Rungsted Havn, skov og golfbane.