Møllestens Kvarteret har en perfekt beliggenhed for dig, der gerne vil bo med naturen lige udenfor døren uden at flytte væk fra byen. Her får du det bedste fra begge verdener med en central placering lige op ad et stort, fredet naturområde.
I gåafstand fra Møllestens Kvarteret finder du flere indkøbsmuligheder, lækker take away og gode restauranter samt et bageri. I nærområdet er der også hele fem daginstitutioner samt tre skoler. Alt du skal bruge i en travl hverdag, er således samlet inden for kort afstand.
Møllestens Kvarteret består af i alt 225 lyse og energivenlige lejligheder, som er opført i tre etaper. Lejlighederne findes i størrelser fra 54 – 106 m2 med planløsninger, der fordeler sig på to til fire værelser. Fælles for alle boligerne er et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, der udgør et oplagt samlingspunkt i hjemmet. Herfra har du udgang til din egen altan eller terrasse, hvor du kan nyde den friske luft. Der er gulvvarme i alle rum samt et luftrensende ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og optimalt indeklima i hele boligen.
Lejligheden
Fra den funktionelle entré træder du direkte ind i et lyst og velindrettet køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Det hvide HTH-køkken er placeret i en vinkel og indeholder alt i hårde hvidevarer. Resten af alrummet indeholder god plads til både spisebord og sofaarrangement. Selve alrummet har en lys og indbydende atmosfære, og de store vinduespartier giver et skønt lysindfald. Fra alrummet er der direkte udgang til egen altan. Lejligheden har to værelser, som er beliggende side om side i boligens ene ende. Soveværelset har to faste skabe med plads til garderoben og god plads til en dobbeltseng. Det andet værelse har en god størrelse til eksempelvis børneværelse eller kontor, da rummet foruden et fast skab, har plads til både skrivebord og enkeltseng. Ud fra værelserne ligger det stilrene og moderne bad, der er indrettet med bruseniche, toilet, håndvask, opbevaring samt en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Med egen altan er det nemt og bekvemt at nyde en stille stund i solen, når vejret tillader det.