Dejlig lys 3 værelses lejlighed i rolig ejendom, beliggende i stille gade midt i Randers C, tæt på butikker, caféer, naturen ved fjorden, tog, bus osv.
Lejligheden fremtræder i god stand, og har nyere køkken og bad.
Fra opgangen træder man ind i en mindre entre, hvorfra der er dør til badeværelse og dør til resten af lejligheden. Der er to stuer adskilt af dobbeltdør og fra den ene stue er der adgang til køkken medens der er adgang til stort soveværelse fra den bagerste stue.
Der er desuden adgang til mindre gårdhave samt fælles rum med vaskemaskine og tørretumbler.
Indflytning 15.4.2025 eller snarest derefter.