Velkommen til Mariagervej. Med denne centrale beliggenhed er man i gåafstand fra aller hverdagens nødvendigheder. Bussen holder lige udenfor døren og få hundrede meter nede af vejen ligger Netto, så dagligvare indkøb nemt kan klares. Midtbyen er også kun et kort gåtur væk, så alle byens butikker, resturanter og kulturelle tilbud er let tilgængelige. Derudover er man også tæt på både børnehave, skole, Teknisk Skole, Handelsskole, gymnasium og Værket.
Der er godkendt et kommende renoveringsprojekt af boligerne med opdatering af bl.a. køkkener, badeværelser, vinduer, ventilation og tekniske installationer. Opstart af renovering er forventet sidste på foråret 2025.
Her er to moderne fællesvaskerier og i kælderen er der en festsal, som er forbeholdt beboere, der også har mulighed for at leje værelser beliggende i tagetagen. Derudover er der et grønt fællesareal med nyere legeplads med rig plads til leg og hygge.
Denne 3-værelses lejlighed på 72 m² er ideel for den lille familie eller et par, der ønsker at bo tæt på Randers midtby. Lejligheden har altan og tilbyder en lys og indbydende atmosfære. Man træder ind i gangen, som giver adgang til badeværelse med badekar, køkkenet og boligens stue. Derudover indeholder boligen også 2 værelser.
Forbrug pr. md.: 742 kr.
Husdyr: ikke tilladt
Altan: ja