Møllestens Kvarteret har en perfekt beliggenhed for dig, der gerne vil bo med naturen lige udenfor døren uden at flytte væk fra byen. Her får du det bedste fra begge verdener med en central placering lige op ad et stort, fredet naturområde.
I gåafstand fra Møllestens Kvarteret finder du flere indkøbsmuligheder, lækker take away og gode restauranter samt et bageri. I nærområdet er der også hele fem daginstitutioner samt tre skoler. Alt du skal bruge i en travl hverdag, er således samlet inden for kort afstand.
Møllestens Kvarteret består af i alt 225 lyse og energivenlige lejligheder, som er opført i tre etaper. Lejlighederne findes i størrelser fra 54 – 106 m2 med planløsninger, der fordeler sig på to til fire værelser. Fælles for alle boligerne er et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, der udgør et oplagt samlingspunkt i hjemmet. Herfra har du udgang til din egen altan eller terrasse, hvor du kan nyde den friske luft. Der er gulvvarme i alle rum samt et luftrensende ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og optimalt indeklima i hele boligen.
Lejligheden
Fra den rummelige entré træder du ind i et lyst og åbent køkken-alrum i direkte forbindelse med stuen. Her er der god plads til at indrette sig med både spiseplads og sofakrog. De store glasdøre giver både lys og luft til lejligheden samt udgang til din egen altan. Lejlighedens soveværelse har god plads til en dobbeltseng samt et fast skab til opbevaring af garderoben. Badeværelset er opført i tidløse materialer og indeholder alt, hvad du skal bruge: bruseniche, toilet, håndvask samt god plads til opbevaring af både håndklæder og toiletartikler. Dertil er der vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Med til denne lejlighed får du en skøn altan/terrasse, hvor du kan nyde den friske luft og beliggenheden tæt på Storkeengen.