I en ejendom der er blevet total renoveret og efterisoleret ligger denne hyggelige 3 værelses lejlighed på 102 kvm.
Lejligheden består af entré med vindue, downlights og godt lysindfald.
Stort spisekøkken med stort køle/fryseskab, opvaskemaskine og meget bord-, skabsplads.
Separat stue og 2 gode værelser. Begge værelser med nye garderobeskabe hhv. 2- og 4-fløjet.
Lyst stort badeværelse med støbt gulv med gulvvarme, bruseniche, god skabs/bord plads og vaskesøjle med vaskemaskine/tørretumbler.
Plankegulve overalt og lejligheden og isoleret efter alle forskrifter. Fraflyttende lejere brugte sidste hele regnskabsår 350,00 kr. pr. måned til opvarmning.
Ejendommen med nyrenoveret opgang ligger på rolig vej under ca. 200 meter til bus og REMA1000. Hyggelig nyere lukket gårdhave med 2 terrasser, begge med bord/bænkesæt og stort cykelskur. Der er kun 1 tremmedør fra haven ud til vejen hvorpå der er sat et håndtag højt, så mindre børn ikke selv kan åbne døren ud til gaden.
Mindre husdyr er tilladt, dog ikke hund og kat.