Kom og bo i det dejlige Åløkkekvarter med skov i baghaven, børn på vejen, et godt fælleskab, en meget populær skole, stisystemer til land, havn og by. Flyt ind i gennemgående renoveret 1. sal i hyggeligt 2-families hus i bedste rolige beliggenhed op ad Åløkkeskoven.
God stue i forbindelse med åbent køkken med alle hvidevarer, inklusiv opvaskemaskine.
To gode soveværelser eller kontor, det ene med adgang til balkon og skøn udsigt til haven, Åløkkeskoven og åben himmel.
Nyt bad med terrazzo fliser, gulvvarme, vægmonteret toilet og store fliser i brusebadet.
Ellers massive olierede eller malede trægulve overalt.
Fibernet er monteret i lejligheden og klar til dit valg af TV/internet.
Vaskemaskine og tørretumbler i kælderen (fælles med ejeren i stueetagen). Garage på 16 kvm deles med ejer, og du får eget pulterrum i kælder eller på 2. sal.
Kom og få en fremvisning og en snak med nuværende lejer efter aftale