Jagten på den perfekte treværelses lejlighed ender nu i de charmerende omgivelser af baggården her, hvor Fisketorvet møder Dansestræde. I de historiske rammer får I nu mulighed for at leje jer ind i en af de nyrenoverede lejligheder, der forener klassisk charme med kvalitet og stilrent design.
I overtager nærmere bestemt nøglerne til 83 kvadratmeter, der udgør et absolut drømmehjem for storbymenneskerne.
Det er den fineste, hvide, nymalede hoveddør, der åbner op til lejligheden her på hjørnet i den klassiske rødstensejendom, og herefter sørger jeres private entré for det herskabelige førstehåndsindtryk. Allerede her står det klart, at denne lejlighed er istandsat med sans for detaljen samt respekt for det oprindelige, og det bliver kun bekræftet, når I tager turen indenfor. Det er flotte, nye gulve, glatte vægge samt moderne design, som her komplementeres af de elegante vinduespartier, der vidner om ejendommens historie.
Det bliver endnu et gennemført rum, nemlig badeværelset, der sætter prikken over i’et her i lejligheden. Der er tale om et badeværelse, der skiller sig ud fra mængden, for det placerer sig på hjørnet og følger dermed bygningens kurve. Her står de småsprossede vinduer i kontrast til de rene linjer og det tidssvarende.
Der er tænkt over hver en detalje i indretningen af denne lejlighed, så pladsen er udnyttet til fulde - både i højde og brede - og så er der foretaget nogle gode materialevalg, som skaber nogle indbydende rammer for jeres nye tilværelse. Det vil uden tvivl krible i fingrene for at give sig i kast med indretningen, for rummene står som hvide lærreder, der blot venter på nye lejere og nye møbler.
Kort fortalt, en fantastisk boligoplevelse!
Der vil i forbindelse med anmodning om leje af boligen, blive fortaget en kreditvurdering af kommende lejer ved anvendelse af CPR-nummer. Det er ikke tilladt at være registreret i RKI, hvis man vil leje en bolig.