1. sals lejligheden i hjertet af Odense C.
Lejligheden indeholder i alt 4 mindre rum: Fra entréen er der adgang til lille værelse, til badeværelse og til køkken. køkken/alrummet er adskilt fra en mindre stue med franske glasdøre, og fra stuen er der adgang til endnu et værelse. Køkken/ alrum og stue har store italienske fliser på gulvet og de 2 værelser samt entré har trægulve Køkkenet har stort køleskab med mindre fryser, opvaskemaskine, stilrent HTH-køkken og hårdttræ bordplade. Alle vinduer i lejligheden har lydisolerende glas, hvilket betyder man ikke er generet af støj fra gaden. Døre, vinduer og vægge er hvidmalede og alt fremstår pænt og velrenoveret ved indflytning
I stueplan findes vaske/tørremaskine, tilhørende lejligheden, samt et skab til opbevaring. Der er internet inkluderet i lejen.
Lejligheden har fælles indgang med 2. sals lejlighed og baghus og der er brugsret for 1. og 2. sals lejligheder i forhuset, over en gårdhave mellem for - og baghus. Der er havemøbler i gårdhaven.
Cykler kan opbevares i nabogård, hvortil der er adgang fra gaden eller fra gårdhaven.
Der er mulighed for at erhverve parkeringstilladelse hos Odense Kommune til de omkringliggende gader. (Vesterbro kvarteret)
De understreges at boligen er IKKE møbleret., selv om billederne er vist med møbler. Lejligheden har status som ejerlejlighed.