I den indre del af det kendte skibhuskvarter i Odense, er denne fine og charmerende 2 værelses lejlighed nu til leje.
Lejligheden er placeret i en pæn gulstensejendom med 12 lejligheder. Ejendommen holdes pæn og nydelig af vicevært, og der bliver passet på tingene under ordentlige forhold.
Området er særdeles attraktivt, og lejligheden som er beliggende på 2 sal, har egen altan som er vendt rigtigt således man har eftermiddags og aftensol på denne. Ligeså er du her i ca. 5 minutter på cykel fra hele havnen med Storms pakhus, havnebadet om sommeren, de mange uddannelses institutioner mv. Ligeledes blot 5 minutter på cykel fra café og bylivet ved Kongensgade og Vestergade.
I kort cykelafstand ved Odense banegård, stopper Odense Letbane ligeså, dermed rigtig gode muligheder for at komme til SDU, det kommende supersygehus mv. dette er ligeledes også i cykelafstand samt gode offentlige transportmuligheder i nærområdet, uagtet hvor man skal hen i Odense. Man er også blot et par minutters cykel til det hyggelige indkøbsliv omkring Skibhusvej, hvor alle dagligdagens fornødenheder kan handles med frisør, matas, dagligvareindkøb, fastfood steder og meget mere.
Som lejer har du fælles brugsret med de øvrige beboere i ejendommen til ugenert baghave, cykelparkering bag ejendommen - samt gode parkeringsmuligheder i gårdmiljø ved ejendommen hvis man har bil.
I kælderen medfølger særskilt kælderrum til lejers brug, samt adgang til ejendommens vaskeri, der betjenes og benyttes med betaling via en app.
Selve lejligheden indeholde: Flot nyere lyst badeværelse med separat bruseområde, gulvvarme mv. Pænt velholdt køkken i lyse elementer, som er beliggende i delvis åben forbindelse til stuen/spisestue. Soveværelse med faste skabe og direkte udgang til egen altan med eftermiddags- & aften sol. Stor stue med plads til både spiseafdeling samt opholdsstue til TV. mv.
Lejligheden fremstår pæn og velholdt, flotte plankegulve i fyrretræ i opholdsrummene.
Lejligheden vil blive overtaget nymalet overalt, ny slebne gulve og klar til indflytning.
Ikke delevenlig.
Der må ikke ryges i lejligheden.
Ingen husdyr tilladt.
Der er dørtelefon til lejligheden.
Bemærk ejendommen har Energimærke C - Gode energimæssige forhold.
Lejer afregner El direkte med forsyningsselskabet.
Ved henvendelse her på boligportalen - skriv venligst lidt om dig selv.