I en historisk bygning med en unik placering helt centralt i Odense udbyder vi 215 kvalitetslejligheder til udlejning. Boligerne er fordelt på syv etager – fra stueniveau til sjette sal. Ejendommen består primært af 1-værelses lejligheder, mens der er enkelte 2-værelses boliger.
INDE:
De 1-værelses lejligheder er praktisk indrettet med eget køkken, bad/toilet, lille opholdsområde og sengeplads, mens de 2-værelses også er udstyret med et separat soveværelse. Boligerne er opført i et råt og industrielt look med betonloft og store vinduespartier, som sikrer lyse og indbydende boliger. Der er således tale om attraktive lejligheder for dig, der ønsker at bo centralt i en af Danmarks største studiebyer.
NB: Se plantegning og billeder for indretning.
UDE:
I forbindelse med projektet er der etableret en lækker gårdhave med siddemuligheder på plinte og terrasser samt bede med beplantning.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der er køle-/fryseskab, indbygningsovn, 2-zoners induktionskogeplader og emhætte i lejlighederne. Vaskemaskine og tørretumbler findes i kælderen.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hunde: Det er ikke tilladt at holde hund.
Andre dyr: Kontakt os.
PARKERING:
Der er mulighed for at leje en p-plads i en p-kælder i nærheden. Kontakt os for mere info.
FÆLLESAREALER:
Der er fælles møblerede opholdsrum på flere af ejendommens etager, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet i hyggelige omgivelser. Derudover er der etableret et festlokale i ejendommens kælder.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET:
Tigergården ligger centralt i Odense, og alt, hvad byen har at byde på, er inden for gåafstand. Restauranter, caféer, take away-steder, fitness, indkøb og specialbutikker findes alle inden for en radius af 500 meter. Kongens Have, et af byens smukkeste grønne områder, er blot 200 meter væk.
Offentlig transport er let tilgængelig med kun få hundrede meter til banegård og busstoppested. Letbanen stopper lige rundt om hjørnet og giver direkte forbindelse til Syddansk Universitet på mindre end 20 minutter, hvilket gør beliggenheden ekstra attraktiv for studerende.
Kort sagt er Tigergården det ideelle sted for dem, der ønsker at mærke byens puls og bo med kort afstand til alt.