Totalt nyrenoveret lejlighed med egen indgang.
Man kommer ind i et rummeligt bryggers, med højskabe, bord med vask samt mulighed for tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler. Der er ydermere plads til en skabsfryser.
Fra bryggerset går trappen op i selve lejligheden der ligger på 1.sal. Lejligheden har gulvvarme i alle rum.
I køkkenalrummet er der god plads til spisebord. Køkkenet er helt nyt, med stort køle/fryseskab, ovn, kogeplade og emhætte samt opvaskemaskine. Fra køkkenalrummet er der adgang til de 3 værelser og badeværelse.
Badeværelset er rummeligt og lyst med helt nyt inventar og stor brusekabine.
2 af værelserne har faste skabe.
Lejligheden egner sig både til en lille familie, enlig med børn, seniorer eller som delelejlighed.
Der er parkering lige ved døren.
Lejligheden er blevet yderligere isoleret, og har fået lavet alt i nyt el og vvs.
Vil du bo i en helt ny lys lejlighed, med lækkert lysindfald, altan og masser af plads så kontakt mig for yderligere information og fremvisning.