Når der her bliver sagt "skovudsigt", så er det ikke bare fordi, du kan se skoven fra én af de 76 kvadratmeter, du har at gøre godt med. Nej, du kan her faktisk mærke bladene fra den indbyggede altan. Det har du sikkert ikke prøvet før!
Fra hjemmets hoveddør kommer du som det første ind i det, vi kalder alrummet; og det bliver kaldt sådan, fordi det er her alt sker. Et Svane Køkken i L-formation slanger sig op ad de høje hvide vægge, og du kan allerede nu forestille dig, hvordan hverdagen breder sig i rummet.
På den anden side af de elegante New Yorker-døre kommer du til herlighedens opholdsstue; her har du direkte adgang til altanen, hvor det franske altansæt allerede står klar til de lange sommeraftener. Indbygget, privat og med smuk udsigt - er det ikke alt, hvad en altan skal kunne?
På værelset har du plads til lige netop det, der skal være: sengen, hvor dagen får lov til at restituere, og skrivebordet, hvor de vigtige sager bliver håndteret.
Giv det bedste en chance og se, hvad livet i grønne omgivelser har at byde på. Vi venter på dig lige her!